Hop til hovedindholdet

Naturvidenskabernes Hus logo

Girls' Day in Science hos Novozymes, LIFE Fonden og Biotech Academy

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Onsdag d. 5. oktober 2022 kl. 08:30 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 1. september 2022 kl. 16:00

Sted

LIFE Campus, Biologiens Vej 5, 2800 Kongens Lyngby LIFE Campus
Biologiens Vej 5
2800 Kongens Lyngby

Girls' Day in Science hos Novozymes, LIFE Fonden og Biotech Academy

Vis lignende arrangementer




ENZYMER, BAKTERIER OG BÆREDYGTIGHED

Arrangement for 7. - 9. klasse

Novozymes, Biotech Academy og LIFE Fonden er tre meget forskellige organisationer, som har naturvidenskaben til fælles. Desuden er de naboer. I de tre organisationer er der også et stort ønske om at fremme diversiteten. Helt konkret står samfundet i en situation, hvor der kommer til at mangle STEM-kandidater og især kvinder med en STEM-uddannelse.

Vi er med til Girls’ Day in Science 2022, fordi vi gerne vil være med til at inspirere unge kvinder og vise dem eksempler på, hvordan man ved at arbejde med naturvidenskabelige emner kan gøre en forskel for kloden. 
 

PROGRAM

08.30 - 09.00


Velkomstcroissant og smoothie efterhånden som I ankommer.


Inkl. sjov velkomstaktivitet som også vedrører smagssansen

09.00 - 09.30


Introduktion v. Christine fra LIFE, Ida fra Novozymes og Frederikke fra Biotech Academy

Sikkerhed i laboratorierne v. Emilia fra LIFE


09.30 - 10.40


Sådan arbejder man med naturvidenskab i laboratoriet​​​​
(Besøg to workshops i mindre grupper)


10.40 - 10.55


Pause

10.55 - 12.00


Sådan arbejder man med naturvidenskab i laboratoriet​​​​
(Besøg to workshops i mindre grupper)

12.00 - 12.30


Frokostsandwich​​​​ (både vegetar/ikke-vegetar)

NB! Hvis man har særlige allergier eller andre kostmæssige begrænsninger, opfordres man til at tage sin egen frokost med.


12.30 - 13.00

Hvorfor er det sjovt at arbejde med naturvidenskab?

Stil spørgsmål til rollemodellerne fra Novozymes, Biotech Academy og LIFE Fonden


13.00 - 13.30


Science show med eksplosioner, farver og gode historier


13.30 - 14.00


Spørgsmål, evaluering og tak for i dag










 

AKTIVITETER/WORKSHOPS

Workshop 1 og 2: De alsidige enzymer (v. Novozymes)
Enzymer kan katalysere langt de fleste reaktioner i biologiske processer. De kan hjælpe os med at nå nogle af FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling ved eksempelvis at fange CO2, nedbryde plastik eller bidrage til at mætte en voksende verdensbefolkning. Vi skal i laboratoriet, hvor vi eksempelvis skal se på hvordan enzymer fra naturen kan nedbryde plastik og lave spændende forsøg med alternativer til kød. Vi glæder os til lave eksperimenter og forske sammen med jer!

Workshop 3: Den grønne revolution og algedråbeforsøg (v. Biotech Academy)
Alger er for vilde! De kan være bittesmå, eller meget store, som f.eks. den blæretang, du kan finde på stranden. De kan også bruges til biobrændsel og kræftmedicin, og det er lige præcis derfor alger er den grønne revolution. Alger er også med til at sikre, at vi kan trække vejret via deres fotosyntese! I et forsøg omkring alger vil vi danne små algedråber, som kan bruges til at visualisere algernes fotosyntese – men også vise, at alger også kan lave respiration ligesom os mennesker. Vi skal sammen lave en hel regnbue via algerne!

Workshop 4: Plastmissionen (v. LIFE Fonden)
Maria, Rikke og Julie er udviklere og undervisere hos LIFE Fonden. De har stået for at udvikle det tværfaglige forløb ’Plastmissionen’ i samarbejde med LEGO Koncernen. Ved denne workshop vil de vise eksempler på øvelser fra ’Plastmissionen’ – og de vil sammen med pigerne undersøge, hvorvidt det er muligt at producere plast bæredygtigt.

FORBEREDELSE 
Forbered jer godt hjemme på skolen, så vi alle får det bedste ud af dagen: 

  • Læs grundigt alle oplysninger om dagen
  • Besøg vores hjemmeside og undersøg, hvem vi er og hvad vi laver.
  • Skriv spørgsmål ned, som du gerne vil have svar på af vores studerende og medarbejdere. Det kan være tanker om uddannelse, job og fremtid 


VIGTIG INFORMATION

  • Vi serverer frokost. NB! Hvis man har særlige allergier eller andre kostmæssige begrænsninger, opfordres man til at tage sin egen frokost med.
  • Under besøget er det vigtigt, at I opfører jer efter de anviste instrukser. Ved Girls’ Day in Science, gælder de samme regler for pigerne, som når de er på skolen, og det er skolen og lærerne, der har ansvaret for pigerne, når de er på virksomheden. Virksomhedsrepræsentanten hjælper læreren med at sikre, at pigerne kender reglerne på virksomheden, og at virksomhedsbesøget foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.


TIL DIG SOM LÆRER
Til Girls' Day in Science hører en undervisningspakke med aktiviteter, som du kan sammensætte efter eget ønske. Der er aktiviteter til både før, under og efter Girls' Day in Science - og aktiviteter særligt til drengene. Der medfølger desuden lærervejledninger. 


Læs mere om Girls' Day in Science



Girls' Day in Science afholdes i samarbejde mellem

                           
 Novozymes logo







Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Naturvidenskabernes Hus
Tlf: +45 5211 6065
rsp@nvhus.dk

Kontaktinformation til arrangør

Naturvidenskabernes Hus
Tlf: +45 5211 6065
rsp@nvhus.dk