Hop til hovedindholdet

Naturvidenskabernes Hus logo

Girls' Day in Science hos FOSS

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Onsdag d. 5. oktober 2022 kl. 09:00 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 1. september 2022 kl. 16:00

Sted

FOSS, Nils Foss Allé 1, 3400 Hillerød FOSS
Nils Foss Allé 1
3400 Hillerød

Girls' Day in Science hos FOSS

Vis lignende arrangementer




KOM OG SE HVORDAN FOSS SKABER EN MERE BÆREDYGTIG FREMTID OG FORBEDRER FØDEVAREKVALITETEN I HELE VERDEN
Arrangement for 8. - 10. klasse

Vidste I, at verdens førende og mest bæredygtige løsninger til fødevareproduktion kommer fra en dansk virksomhed?

Målet for FOSS er at tænke bæredygtighed ind i alle dele af fødevareproduktion og stadig forbedre kvaliteten og fødevaresikkerheden. Hos FOSS er vores løsninger ikke bare de bedste løsninger for klimaet, men også de økonomisk smarteste for fødevareproducenterne. Det er vigtigt! Hos os får I mulighed for at se, hvad man også kan bruge en naturvidenskabelig uddannelse til. FOSS er nemlig en virksomhed, hvor stort set alle ingeniørretninger er præsenteret. Til besøget kommer en gruppe af vores dygtige og sjove kvindelige ansatte (med den højeste faglighed), der arbejder med alle mulige forskellige grene af naturvidenskab. I får indblik i, hvordan kompetencer og kundskaber indenfor de forskellige naturvidenskabelige discipliner er altafgørende, hvis man skal knække koden til fremtidens teknologiske løsninger.


PROGRAM


09.00 - 09.05


Velkommen til FOSS


09.05 - 09.20


Hvad laver vi hos FOSS v. Sussie My Nikolajsen


09.20 - 09.45


Hvordan bliver man ingeniør og hvad laver man? 


09.45 - 10.00


Pause


10.00 - 10.30


Workshop 1:
Kemishow


11.30 - 11.25


Workshop 2: ”Mål på din madpakke”


11.25 - 12.00


Frokost


12.00 - 13.00


Workshops 3-6


13.00 - 13.15


Pause


13.15 - 13.40


Karriereoplæg: Mød kvinderne hos Foss, spørgsmål og svar, hvad laver vi til dagligt? 


13.40 - 14.00


Kage, hyggesnak, evaluering og pænt farvel










 

AKTIVITETER/WORKSHOPS
Workshop 1: Spektroskopi – leg og lær med lys
Alt, hvad vi omgiver os med, også fødevarer, består af atomer. Hvad kan atomerne fortælle os? Og hvordan kan man bruge informationer fra lys til at bestemme, hvad en fødevare indeholder? Opdag hvordan vi bruger matematik, fysik og kemi til at lave et måleinstrument, og vær fødevareproducent for en dag.

Workshop 2: Mål på din madpakke
Hvad består vores mad egentlig af? Vi ved, at mad primært består af vand, protein, fedt og kulhydrat, men hvor meget af hver? Prøv selv nogle af de instrumenter, som de store fødevareproducenter bruger til at lave en hurtig test af vores mad. Du lærer her, hvordan man kan bruge naturvidenskab til at producere sunde og sikre fødevarer.

Workshop 3: Se hvad der gemmer sig i mælken
Hvad er en somatisk celle, hvorfor er den i mælken, og hvordan måler man celler og bakterier ved hjælp af lys og fluorescerende farvestoffer? Kom og se hvordan man kan se forskel på syge og raske køer, god og dårlig mælk. Denne workshop giver indblik i hvordan man kan forbedre fødevaresikkerhed og dyrevelfærd med kemi.

Workshop 4: Hvad er en ingeniør, og hvordan bliver man det
Hvad forstår du ved en ingeniør? Mød de kvindelige ingeniører fra FOSS. Sammen med jer sætter vi ord på, hvad en ingeniør kan være, og hvad de arbejder med. Måske det er noget for dig!

Workshop 5: Projektledelse - mellem teknik og mennesker.
En STEM uddannelse kan være grundlaget for at kunne arbejde som projektleder eller leder. I et projekt skal vi kunne få mange forskellige mennesker til at forstå hinanden, arbejde sammen og hjælpe hinanden – OG vi skal kunne konkludere og præsentere hvad det betyder for ledelsen. Vores uddannelse hjælper os til at kunne forstå mange forskellige emner og præsentere dem i et sprog som modtageren forstår.

Workshop 6: Du må ikke kalde mig mælk
Plantedrikke fylder mere og mere på hylderne i supermarkederne. Drikkene henvender sig til mange forskellige forbrugere. Måske i allerede har en i jeres køleskab derhjemme? Hvordan hjælper et Foss instrument producenter til god kvalitet af plantedrikke og mælk? Vi smager og analyserer forskellige drikke og finder vores favorit.

FORBEREDELSE 
Forbered jer godt hjemme på skolen, så vi alle får det bedste ud af dagen: 

  • Læs grundigt alle oplysninger om dagen
  • Besøg vores hjemmeside og undersøg hvem vi er og hvad vi laver
  • Skriv spørgsmål ned, som du gerne vil have svar på af vores kvindelige studerende og forskere. Det kan være tanker om uddannelse, job og fremtid 

VIGTIG INFORMATION
  • Vi serverer frokost

TIL DIG SOM LÆRER
Til Girls' Day in Science hører en undervisningspakke med aktiviteter, som du kan sammensætte efter eget ønske. Der er aktiviteter til både før, under og efter Girls' Day in Science - og aktiviteter særligt til drengene. Der medfølger desuden lærervejledninger. 

Læs mere om Girls' Day in Science



Girls' Day in Science afholdes i samarbejde mellem





Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Naturvidenskabernes Hus
Tlf: +45 5211 6065
rsp@nvhus.dk

Kontaktinformation til arrangør

Naturvidenskabernes Hus
Tlf: +45 5211 6065
rsp@nvhus.dk