Hop til hovedindholdet

Naturvidenskabernes Hus logo

Bæredygtig vandforsyning til fremtidens bolig


Dato og tid

Mandag d. 9. december 2024 kl. 09:00 til torsdag d. 9. januar 2025 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 8. januar 2025 kl. 08:00

Sted

Naturvidenskabernes Hus, P. E. Eriksensvej 1, 8850 Bjerringbro Naturvidenskabernes Hus
P. E. Eriksensvej 1
8850 Bjerringbro

Bæredygtig vandforsyning til fremtidens bolig


Arrangementsbeskrivelse

"Hvordan kan vi ved at rense spildevand i vores bolig og bruge smarte teknologier nedsætte forbruget af rent drikkevand"? Det er den problemstilling, dagen tager udgangspunkt i.

Der skal monteres slanger, renses spildevand og kodes micro:bit. Som afslutning på dagen udarbejder eleverne deres egne løsningsforslag til dagens problemstilling.

Dagen kan indgå som en del af et fællesfagligt fokusområde i naturfagsundervisningen.

Aktiviteter

Dagens undervisning består af 4 aktiviteter:

  • Intro-aktivitet med modelhus
    Der monteres slanger til spildevand og drikkevand på traditionel vis på modelhuse. Slangerne skal justeres, så der kommer vand rundt i hele huset.
  • Rense-workshop
    Der blandes spildevand, og eleverne skal rense det med forskellige metoder. Undervejs måles ledningsevne og turbiditet. Kan det mon lykkes at rense spildevandet, så det får drikkevandskvalitet?
  • Micro:bit-workshop
    Der arbejdes med simpel kodning af micro:bits, så vandpumper kan styres med fugtighedscensor. Kodningen foregår i programmet MakeCode.
  • Løsningsforslag
    Dagens viden anvendes afslutningsvis til at finde et løsningsforslag på dagens problemstilling. Der ændres på slangernes placering, og pumpe og micro:bit tilsluttes modelhusene. Til sidst dokumenterer eleverne deres løsningsforslag ved at filme deres forklaring på egen telefon.

Efterbehandling

For at skabe sammenhæng mellem forløbet og elevernes læring på skolen er det en god idé at koble forløbet i Naturvidenskabernes Hus til et fællesfagligt fokusområde i naturfagsundervisningen.

Formål

Formålet med dagen er, at eleverne får inspiration til arbejdet med fællesfaglige fokusområder f.eks. "Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer" og "Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår".

Eksempler fra Fælles Mål (fælles for naturfagene)

Naturfag efter 9. klasse

  • Undersøgelser: Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold.
  • Modellering: Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag
  • Perspektivering: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden.
  • Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier.

Undervisningsmateriale

www.vandetsvej.dk; Brug hjemmesiden til at finde viden om alt fra vandets kredsløb til spildevand.

www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene: Særligt verdensmål 6: "Rent drikkevand og sanitet" samt verdensmål 13 "Klimaindsats" er aktuelle i dette forløb.

Målgruppe

  • 9. klasse

Varighed

  • 5 timer (kl. 09.00-14.00)

Datoer:

  • 9. - 12. dec. 2024 
  • 6. - 9. jan. 2025

Pris: Gratis for skoler i Viborg kommune og Favrskov kommune - DKK 2.500 pr. klasse, hvis skolen ligger i en anden kommune.   

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 317

Kontaktinformation til arrangør

Naturvidenskabernes Hus
Tlf: +45 2971 5408
kontakt@nvhus.dk

Kontaktinformation til arrangør

Naturvidenskabernes Hus
Tlf: +45 2971 5408
kontakt@nvhus.dk