Kom til en gratis inspirerende eftermiddag torsdag 8. maj fra kl. 14-17.30 på Geoscience Århus Universitet, Høegh-Guldbergs Gade 2, 8000 Århus C.

Vi dykker ned i, hvordan ESA's satelitter hjælper os med at forstå og løse klimaudfordringer.  

Program:

🕒 Kl. 14.00: Velkomst v. Naturvidenskabernes Hus og AU Geoscience
🕞 Kl. 14.30: Oplæg v. klimaforsker – med kaffe og kage
🕒 Kl. 15.15: Oplev en bore-kerne: Hvad kan den fortælle os om klimaet?
🛠 Kl. 15.45-17.15: Workshop med elevopgaver til mellemtrin og udskoling
🎁 Kl. 17.15-17.30: Tak for i dag – og ESA-goodiebag til alle!

Dagens indhold

Klimaet forandrer sig, og vi møder dagligt nyheder om stigende temperaturer, smeltende iskapper og ekstreme vejrfænomener. Men hvordan kan vi som undervisere bringe den nyeste klimaforskning ind i undervisningen på en måde, der både engagerer og motiverer?

Det har vi i Naturvidenskabernes Hus og ESERO Denmark, ESA's danske undervisningskontor, samt Aarhus Universitet Geoscience et bud på.

I løbet af dagen vil I få indblik i, hvordan satellitdata bruges til at overvåge vores klode, hvordan en bore-kerne fra havbunden kan fortælle historier om fortidens klima, og eksempler på, hvordan denne viden er omsat til konkrete elevopgaver.

Med oplæg fra en klimaforsker, en spændende workshop og en ESA-goodiebag til at tage med hjem, håber vi, at I får ny inspiration og praksisnære værktøjer til undervisningen.

Glæd jer til en lærerig og hyggelig dag fyldt med faglig fordybelse, kage og kollegial sparring!